Intelligent Systems på JAOO konference

Igen i år sendte Intelligent Systems alle udviklere på den årlige JAOO konference i Århus, som i år blev afholdt fra den 28. september til den 2. oktober.

Konferencen blev afhold for 12. gang i Århus med 1400 deltagere fra mere end 25 lande. Konferencen er sædvanen tro fyldt med kendte internationale talere fra softwarebranchen. JAOO konferencen arrangeres af det århusianske firma Trifork A/S.

På konferencen blev der blandt andet talt om udviklingen indenfor softwareudvikling og især fremtiden for domænespecifikke sprog men også Java, .Net, og andre teknologier som databaser og web blev vendt. Som det mere utraditionelle blev der blandt andet set på kodereview og kodeopbygning med et grafisk visualiseringsværktøj hvor man kunne følge udviklingen af et produkt som var det udbygningen af en by.