Intelligent Systems lancerer ny hjemmeside

Med lanceringen af en ny hjemmeside signalerer Intelligent Systems starten på en ny epoke for virksomheden.

Gennem kriseårene har fokus hos Intelligent Systems været rettet mod at opbygge og styrke kerneforretningen, mens marketingindsatsen i det offentlige rum har været neddroslet.

”Det har været en bevidst prioritering. Kontakten til vores kunder og den type kunder, vi arbejder sammen med, kræver en stærk relation. Kunderne skal vide, hvem vi er og hvad vi står for – og ikke mindst have tillid til vores kompetencer og intentioner er de rette. Derfor har vores indsats i kriseårene været fokuseret på kerneforretningen, samt at opbygge og vedligeholde personlige relationer”, fortæller direktør Niki Nicolas Grigoriou.

”Fokus er stadig rettet mod kerneforretningen og de personlige relationer, men tiden er kommet til at træde mere i karakter i det offentlige rum. Det er det lanceringen af vores ny web site skal signalere”, tilføjer Niki Nicolas Grigoriou.

Efter dårlige regnskabstal i 2008 og 2010 er Intelligent Systems for alvor kommet igennem og ud af krisen i 2011, hvor regnskabet var på niveau med højkonjunkturåret 2007. ”Vi ser ikke ind i en ny højkonjunktur, men vi mener, vi er igennem krisen – og står stærkere end før”, fastslår Niki Nicolas Grigoriou.

Lanceringen af en ny hjemmeside signalerer starten på en ny epoke hos Intelligent Systems. Sitet bliver mere dialog-orienteret og der lægges større fokus på at dele viden og skabe debat, specielt gennem en ny blog kaldet Tech Corner. Nøgleordene er netværk og partnerskab – kompetence og knowhow. I Tech Corner er kompetence og knowhow omkring intelligente og automatiserede logistikløsninger og udvikling af ‘mission critical’ software sat i centrum.