Du vil udfordres, du har ambitioner og du er skarp!

Vi søger de dygtigste softwareudviklere, som brænder for at arbejde med automatisering, sporbarhed og intelligent styring hos en af verdens førende virksomheder inden for softwareudvikling til automatiserede logistikløsninger.


Hvad kan vi tilbyde?

  • Internationale og “mission critical” projekter
  • Et job med høj kompleksitet, hvor din kode gør en forskel
  • Stor indflydelse på fremtiden og nye teknologier


Hvad forventer vi af dig?

  • Du er ambitiøs og vil udfordres
  • Du er nysgerrig og skarp
  • Du vægter ordentlighed højt

Hvorfor skal du vælge os?

Vi tager altid godt hånd om vores nye medarbejdere og sørger for at vi kommer godt fra start. Fra start, er der fokus på tæt samarbejde, med din nye chef og under hele introforløbet er der fokus på sparring og tillid. Allerede fra første dag tager vi dig på en rejse, hvor du bliver præsenteret for vores værdier, vores virksomhed og den fremtid, som vi ser ind i. Du vil indgå, som en vigtig del af vores etablerede teams, for samarbejde, sparring og vidensdeling er vigtigt or os. Vi er en lille virksomhed med en flad organisation, hvor du opnår stor indflydelse på virksomhedens fremtid. Sammen vælger vi de teknologier vi satser på, og vi hjælper hinanden med at nå i mål.

Vi taler ikke bare om industrialisering 4.0 – vi leverer den!

Du får til opgave, at udvikle avancerede systemer til styring af logistikprocesser i lufthavne, distributionscentre og hospitaler verden over. Målet er, at optimere og kvalitetssikre vores kunders logistikprocesser og materialehåndtering gennem automatisering, sporbarhed og intelligent styring. Du motiveres af, at de systemer du udvikler, er mission critical for vores kunder og, at der derfor stilles høje krav til kvalitet og faglig dygtighed. Du er derfor grundig og tager stort ansvar i projekterne. Vores avancerede styringssoftware udgør den intelligens, der binder større systemer sammen og du kommer derfor til at udvikle systemer, med en høj grad af kompleksitet og mange interfaces til både andre systemer, fx ERP og Business Intelligence systemer og mekaniske anlæg, fx PLC-systemer der styrer robotter, conveyors og miniloadkraner.

Du er passioneret for at arbejde med:

  • Google (Google Cloud and Amazon)
  • Micro Services
  • Kubernetes
  • HTML5
  • Angular
  • Java
  • Spring
  • .NET
  • Estimere opgaver
  • Software design og beskrive løsninger for kunden
  • Robotter, automatisering, selvkørende køretøjer og droner

 

Intelligent Systems kort fortalt

  • Eksperter i softwareudvikling til automatiserede logistikløsninger, f.eks. bagagesortering i lufthavne, fuldautomatiske lager- og distributionscentre og automatiseret logistik til hospitaler.
  • Knap 30 medarbejdere.
  • Vi udvikler den intelligens, der binder større systemer sammen og gør at de fungerer som et sammenhængende system.
  • 80-90% af vores opgaver er internationale projekter.
  • Vi har leveret projekter i 23 forskellige lande.

Vi tror på dig!

Allerede fra start bliver du en vigtig del af vores projektteams med stor indflydelse i alle projektets faser – fra arkitektur og design over udvikling til idriftsættelse og hand-over til kunden. Du får frihed under ansvar og er selv med til at planlægge din arbejdsdag og dine opgaver, alt imens du altid kan sparre med dine kollegaer, projektledere og ledelsen. Som softwareudvikler hos os, kommer du nemlig til at arbejde sammen med nogle af de bedste inden for deres område, som glæder sig til at samarbejde med dig. Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt i teams – for det er dit team der er vejen til succes.

Du har gerne erfaring med softwareudvikling i Java eller C# og kendskab inden for udvikling af avancerede systemer med mange interfaces. Du har stærke teknologiske kompetencer inden for programmering, og hvis du har viden om logistik og automatisering er det bare helt perfekt 🙂

Send CV samt ansøgning hurtigst muligt til job@intelligentsystems.dk – vi glæder os til at høre fra dig.

Intelligent Systems AS

Pin It on Pinterest

Share This

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this and this message will not appear for a month.

Close