Projektet ”Den intelligente forsendelseskasse” er blevet skudt i gang og Intelligent Systems spår en spændende fremtid for projektet, der vil forbedre kvaliteten af patientdiagnoser, øge sikkerheden og kvaliteten ved transport af blodprøver samt optimere ressourceforbruget for sygepersonalet ved fuldautomatisk udpakning, identifikation og sortering af prøverne.

Ideen til projektet stammer fra idekonkurrencen ”RoboCall”, der blev afholdt på Aalborg Universitetshospital i 2010. Biokemiker Bioanalytiker Øjvind Thomasen, tidligere ansat ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, indsendte sin ide omkring, hvordan man kunne skabe et mere effektivt laboratorium ved hjælp af intelligent sporbarheds- og robot-teknologi. Øjvind Thomasen og ideen vandt konkurrencen i kamp med ca. 43 andre forslag.

Sidste år blev en række virksomheder præsenteret for problemstillingen. Det har resulteret i sammensætningen af projektpartnere, hvor projektets tovholder er Intelligent Systems. Niki Nicolas Grigoriou spår en lys fremtid for Den intelligente forsendelseskasse: ”Det er et unikt projekt og allerede nu efterspørges løsningen, og projektet vil skabe stor værdi for både patienter og sundhedspersonalet.”

Tids- og ressourcebesparelser og øget sikkerhed

Niki Nicolas Grigoriou forklarer: ”Den intelligente forsendelseskasse overvåger temperaturen under transporten og samtidig vil robot-automatiseringen på det biokemiske laboratorium gøre modtagelse, udpakning og sortering af prøver fuldautomatisk,” han tilføjer:”På det biokemiske laboratorium vil forsendelseskassen blive ført igennem en robotopstilling, der først åbner kassen, tager prøveglassene ud og sorterer dem, hvorefter kassen rengøres, lukkes og stables til genanvendelse.” Projektet har høj værdi for den offentlige velfærd, da et automatiseret system vil give en positiv samfundsøkonomisk effekt i form af bl.a. kortere indlæggelsestider og færre sygedage. Der skabes en øget omkostningseffektivitet, da de manuelle arbejdsgange automatiseres.

Projekt med stort potentiale

”Jeg har fundet ud af, at behovet for en løsning, som den vi udvikler, er meget større end forventet – og jeg har været i dialog med flere hospitaler, som gerne vil anvende den. Det lader til de vil ordre løsningen eller dele af den i dag… eller hvis det var muligt i går,” tilføjer Niki Nicolas Grigoriou.

Offentlig-privat innovationssamarbejde styrker private virksomheders markedsposition i forhold til både aktuelle danske og udenlandske sygehusbyggerier, og mulighederne åbnes inden for den store globale sundhedssektor. Niki Nicolas Grigoriou understreger:”Projektet har potentiale til at nå langt ud over landets grænser, da der ikke findes et system magen til. Det vil give adgang til et globalt milliardmarked for sundhedsteknologi. Det vil derfor også skabe vækst i Danmark, og forbedre konkurrenceevnen, da der er potentiale for eksport og både fastholde og skabe nye arbejdspladser.” Han tilføjer:”Hos Intelligent Systems arbejder vi med sporbarhedsteknologi inden for bl.a. industrielle områder og ser et stort potentiale i at anvende teknologien i sundhedsløsninger. Ved at udvikle løsninger til en så kritisk branche som sundhedssektoren, vil vi kunne opbygge og styrke vores kompetencer inden for sporbarhedsteknologi.”

Projektet modtog i november en bevilling på 4 millioner fra Fornyelsesfonden og er et af flere projekter, der fokuserer på at skabe en mere intelligent logistik til fremtidens sygehuse. Projektarbejdet er netop skudt i gang med projekt-kick-off på Odense Universitetshospital, som også er projektpartner. Projektet forventes at skabe 25-30 arbejdspladser i Danmark over de næste år samt mulighed for yderligere arbejdspladser de følgende år.

Læs hele pressemeddelelsen:

“Nordjysk velfærdsteknologi-initiativ skaber jobs og mulighed for eksport.”

Mere om “Den intelligente forsendelseskasse” her.

Intelligent Systems AS

Pin It on Pinterest

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this and this message will not appear for a month.

Close