Kan du skabe software af høj kvalitet gennem din projektledelse?

Lige nu står vi over for en række spændende opgaver, og den nære fremtid byder bl.a. på udvikling af nye intelligente robot- og logistikløsninger til de danske hospitaler. Derfor er vi på udkig efter en dygtig projektleder til at styre vores projekter sikkert i havn.

Som projektleder bliver du omdrejningspunktet for udviklingen af avancerede systemer til styring af logistikprocesser i lufthavne, distributionscentre og hospitaler verden over. Målet er at optimere og kvalitetssikre vores kunders logistikprocesser, lagerstyring og materialehåndtering gennem automatisering, sporbarhed og ikke mindst intelligent styring.

Du får ansvaret for at drive projekter fra den indledende dialog med kunden til den endelige hand-over. I samarbejde med et team af dygtige udviklere bliver det din opgave at afklare kundens behov, designe og udvikle den bedste løsning og sikre en vellykket implementering.

Du får ansvaret for såvel planlægning, økonomi og kvalitet og for at skabe et tæt og engageret samarbejde med udviklingsteamet, kunden og samarbejdspartnere, der sikrer den høje kvalitet, vi er kendt for at levere.

Som en naturlig følge af projektlederrollen får du en tæt kontakt til dine kunder. En del af opgaven er derfor også at skabe og vedligeholde gode relationer til vores kunder og sikre, at vi hele tiden har fingeren på pulsen, når det gælder deres ønsker og behov – også for fremtidige løsninger.

Om dig: Knivskarp og fokuseret

Du har erfaring med projektledelse af softwareudvikling, eller måske er du en erfaren udvikler, der er parat til at tage dine lederevner i brug. Du har en solid viden om udvikling af avancerede systemer med mange interfaces – og gerne erfaring med mission critical systemer. Det er en stor fordel, hvis du også har viden om logistik og automatisering.

Du er diplomatisk i din omgang med andre og kan skabe gode rammer for projektet og samarbejdet omkring det. Samtidig er du vedholdende, du kommunikerer klart og tydeligt og stiller gerne krav for at sikre, at kvaliteten af leverancen er, som den skal være.

Du arbejder målrettet og fokuseret på at skabe resultater – både for kunden og for os. Det er naturligt for dig at tage styringen og følge op, så du hele tiden har overblik og kan sikre, at intet bliver glemt eller overset.

Du behersker dansk og engelsk på fagligt niveau.

Vi tilbyder: Faglige udfordringer og jysk humor

Vi tilbyder et job som projektleder på internationalt niveau, hvor du kommer til at arbejde sammen med nogle af de bedste udviklere indenfor deres område.
Med jobbet følger muligheden for fleksible arbejdstider, god lønpakke og frokostordning. Du bliver en del af et fællesskab, hvor du får stor indflydelse på både dit eget job og virksomhedens faglige udvikling, og hvor engagement, kollegial opbakning og jysk humor er en fast del af hverdagen.

Har vi din interesse?

Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt til job@intelligentsystems.dk, så hører du fra os.

Intelligent Systems AS

Pin It on Pinterest

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this and this message will not appear for a month.

Close