Fremover kan man spore alle blodprøver gennem processen fra praktiserende læge til analyse på Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Der er fokus på øget sporbarhedm kvalitetssikring og optimeret håndtering af blodprøver, gennem et unikt samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, Intelligent Systems, LT Automation og Farusa Emballage.
Løsningen består af tre hovedelementer – sporbarhed, temperaturovervågning og fuldautomatisk håndtering af blodprøver ved hjælp af robotter, og er baseret på udviklingsprojektet “Den Intelligente Forsendelseskasse”, som er udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, Idéklinikken, OUH – Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, Syddansk Universitet, Intelligent Systems, LT Automation og Farusa emballage. Projektet blev støttet af Markedsmodningsfonden.
Løsningen sikrer:
- Intelligent sporbarhedssystem gennem hele flowet
- Overvågning af temperatur og data gennem forsendelseskasse
- Automatisering af modtagelse, udpakning og sortering af prøver
- Bedre arbejdsmiljø gennem automatisering af ensformigt arbejde
- Effektivisering og hurtigere proces
- Høj kvalitetssikring og bedre diagnosticering gennem sporbarhed og overvågning